Symptomer på gigt

Gigt er en sygdom, der rammer rigtig mange danskere. Der findes et hav af varianter af gigt. Fælles for dem er, at gigt er en kronisk sygdom. For de fleste, der diagnosticeres med gigt, venter der et liv med smerter, træthed og stive led. Jo tidligere sygdommen diagnosticeres, desto bedre kan sygdommens forløb kontrolleres gennem medicinering med fx glucosamin.

Mistænker du, at du har fået gigt, skal du gå til din læge. Det er ikke altid nemt at opdage gigt, og der er forskel på de forskellige typer af gigt, og hvor tidligt i sygdommens forløb, man mærker noget til den. I denne artikel kan du læse mere om symptomerne på gigt.

Almindelige symptomer på gigt

Fællesnævneren for gigtsygdomme, når man snakker symptomer, er stivhed i leddene og smerter. Symptomer kan komme og gå periodevist, så man kan godt risikere at bemærke symptomerne, men ikke nå til lægen, før de er gået over igen. De fleste tøver nemlig med at søge læge og vælger i stedet at se tiden an.

Blandt almindelige symptomer på gigt er:

• Smerter i leddene
• Pludselige, stærke smerter
• Hævede, varme og ømme led
• Smerter, der stråler ud i arme og ben
• Feber
• Træthed på trods af almindeligvis tilstrækkelig søvn
• Vægttab uden slankekur

Disse symptomer kan dog også være symptomerne på en række andre sygdomme som fx Sclerose. Det betyder dermed ikke, at man ikke skal gå til lægen, hvis man oplever disse symptomer, da det kan være tegn på flere ubehageligheder.

Ved flere af de ovenstående symptomer, bør du overveje at gå til lægen, eller hvis du står i følgende tilfælde:

• Du har gennem flere uger haft ledsmerter, eller hvis de bliver værre i løbet af få dage.

Hvis du oplever følgende, skal du søge læge med det samme:

• Du oplever lammelser eller nedsat kraft i det ene eller begge ben.
• Du oplever føleforstyrrelser
• Du har problemer med at kontrollere vandladning og/eller afføring.

Hvis du bliver diagnosticeret med gigt

Jo tidligere diagnosen stilles, desto bedre er dine chancer for at få et godt liv med din sygdom. Der er selvfølgelig igen garantier, da der findes over 200 forskellige gigtsygdomme, som alle udvikler sig på forskellig vis, ligesom det er meget forskelligt fra den enkelte person til den anden, hvordan de vil opleve sygdommen.

Overordnet set er ens chancer dog bedre, når sygdommen opdages tidligt i forløbet. Da gigt er en kronisk sygdom, er det vigtigt, at man får en så god start på sit forløb, som muligt. Hvis man får stillet diagnosen eller en tilsvarende, vil man få brug for et godt netværk til støtte.

I starten af ens sygdomsforløb vil man blive sat i gang med noget medicin, oftest med noget antiinflammatorisk medicin, fx glucosamin, som skal bremse betændelsestilstanden i de led, der er ramt af gigten. I samråd med ens praktiserende læge og hospitalet skal man finde ud af, hvilken behandlingsform, der fungerer for en.

Dertil vil det for mange være en god idé at starte et forløb hos en psykolog. Det er en hård besked at få, at man skal leve med en kronisk sygdom, som ovenikøbet indebærer mange smerter og træthed i mange tilfælde. Det kan kræve professionel hjælp at bearbejde denne besked ordentligt.