Hvad er gigt?

Selvom betegnelsen gigt dækker over alle sygdomme, der centrerer sig omkring bevægeapparatet, associeres gigt alligevel mest med ledproblemer, såsom leddegigt. Gigtsygdomme kan dog være i skelettet, leddene og i musklerne, og kaldes i fagsprog for de reumatiske sygdomme.

Bliver du diagnosticeret med en reumatisk sygdom, vil din speciallæge være reumatolog og have studeret reumatologi. På tysk betød gigt oprindeligt ”det at blive forhekset”, hvilket for nogle måske også kan være oplevelsen med at blive diagnosticeret med en kronisk sygdom.

De forskellige typer af gigt

Når man snakker om gigt, der kan være rigtig mange forskellige sygdomme i bevægeapparatet, mener man ofte de betændelsestilstande, der kan opstå i kroppens led. Det kaldes normalt slidgigt eller leddegigt, afhængigt af hvordan gigten arter og udformer sig.

Slidgigt og leddegigt kan opstå som følge af en overbelastning af kroppen, fx overbelastede knæ ved overvægt eller overbelastede håndled som følge af ensformigt arbejde. Disse typer gigt kan også opstå som følge af usund livsstil, hvor motion og sund kost er blevet underprioriteret.

Blandt de mest almindelige ledsygdomme findes også: Psoriasisgigt, reaktiv gigt, infektiøs ledsygdom og podagra. Når man kigger på ryggen som en del af bevægeapparatet, hører også diskusprolapser til kategorien gigtsygdomme.

Motion er vigtigt både før og efter en diagnose

Den type gigt, som vi fokuserer på her på siden, er den, som folk almindeligvis tænker på, når man snakker om gigt – altså gigt i leddene. Motion er en vigtig faktor i forbindelse med gigt – både når man taler om forebyggelse og behandling.

Rigtig mange gigtpatienter undlader at motionere helt eller delvist, da smerterne ved det gør det uudholdeligt. Men rigtige mange er desværre også blevet gigtpatienter, fordi de netop ikke har motioneret. Kroppens muskulatur er nemlig ekstremt vigtig, da musklerne er med til at beskytte leddene.

Når muskulaturen svinder ind, så man har minimal muskelmasse, er ens led ekstra udsat for slid. Og det er netop ved slid og overbelastning at betændelsestilstande har mulighed for at opstå. Dermed øges risikoen for gigt. Det er dog ikke alle, der vil få gigt, bare fordi de ikke dyrker sport. Men de, der er prædisponerede for at få en gigtsygdom, vil være tilbøjelige til at udvikle det.

Spis dig fra din gigt

Gigt er en inflammatorisk tilstand i kroppen – det vil sige, at der er betændelse, som nævnt ovenfor. Betændelse behøver nemlig ikke være gul slim, der flyder fra et betændt sår, men kan også opstå inden i kroppen.

Du har nok hørt begrebet ”antiinflammatorisk kost” – og det kan gigtpatienter også have gavn af at følge. Gigt er dog en uhelbredelig sygdom, og man kan derfor kun behandle gigt – ikke kurere. Der findes dog talrige eksempler på mennesker, der har fået diagnosticeret en gigtsygdom, som er lykkedes med at spise og motionere sig ud af redeligheden. De har formået at opdage sygdommen så tidligt, at de stadig har været i stand til at motionere og styrkere deres muskulatur, samtidig med at de har spist sundt, således at gigtsygdommen holdes i skak.

Behandling af gigt

Da gigt er en kronisk, uhelbredelig tilstand, som man ovenikøbet ikke kender den eksakte årsag til, er den ikke nem at behandle. Men medicin som glucosamin og lignende smerte- og betændelsesdæmpende medikamenter, er det dog muligt at gøre tilværelsen udholdelig for mange patienter.

Mange gigtpatienter har desuden gavn af at prøve forskellige alternative behandlingsmetoder. Der findes mange tilbud om alternativ behandling, der netop er rettet mod gigtpatienter. Det kan være massage, særligt tilrettelagt fysioterapi, samt kraniosakralmassage, akupunktur eller lignende.