Årsager til gigt

Der findes mere end 200 forskellige gigtsygdomme, og årsagerne til den enkelte variant af gigt adskiller sig i større eller mindre grad fra andre typer af gigt. Overordnet set er der større forskelle mellem sygdomme leddegigt og slidgigt, som også forårsages af forskellige faktorer.

Forskning viser, at både livsstil og arvelighed spiller en stor rolle i udviklingen af gigtsygdomme hos den enkelte patient. Ydermere har både livsstil og genetik noget at sige for sygdommens videre forløb, når den først er diagnosticeret.

Hvem får gigt?

For de fleste gigtsygdomme gælder det, at man ikke har kunnet afgrænse en eller flere årsager, som direkte forårsager gigt. Ved sygdommen urinsyregigt kender man dog den præcise årsag til sygdommen, hvilket betyder, at man også har mulighed for at behandle sygdommen præcist. Dermed kan patienter med urinsyregigt blive behandlet for deres sygdom, så de mærker mindst muligt til den.

Det er desværre ikke tilfældet med andre gigtsygdomme, hvilket også betyder, at behandlingen af disse ofte er et sejtræk, hvor man prøver sig frem på den enkelte patient.

Gigt diagnosticeres oftest hos ældre mennesker, men kan også forekomme hos yngre mennesker og i sjældne tilfælde børn. Afhængigt af gigtformen findes der forskellige årsager. Slidgigt er f.eks. almindeligt hos ældre mennesker, der har slidt hårdt på specifikke områder af kroppen. Slidgigt kan dog også ses hos yngre voksne mennesker, som er belastet af overvægt, der kan forårsage slidgigt i knæene.

Hvordan stilles diagnosen?

Da gigt er en betegnelse for en lang række af forskellige sygdomme, der har det til fælles, at de centrerer sig omkring kroppens bevægelighed, er det en svær diagnose at stille. Gigt kan nemlig være mange ting, som i det hele taget har mange fællestræk, og som man i mange tilfælde ikke kender årsagen til.

Derfor er mange af gigtdiagnoserne blevet til såkaldte kriteriesygdomme, hvor man kan får diagnosen stillet, når man opfylder en række kriterier hertil. Disse kriterier er specifikke nok til at undgå at gøre raske folk syge, men det betyder også, at syge personer, der ikke oplever sygdommen så kraftigt, kan blive overset.

Fælles for gigtsygdomme er dog, at de ofte resulterer i smerter ved bevægelser i kroppens led. Det kan komme til udtryk omkring hænderne, skulder og ryg eller benene. Knæene er et udsat punkt på kroppen, da de bærer på meget vægt og er et led på benene.

Kan gigt forebygges?

Gigt er en sygdom, der tilsyneladende rammer meget bredt. I virkeligheden er der dog nogle faktorer, som afgør, om en person får gigt eller ej. Nogle gigtsygdomme kommer som følge af overvægt og usund livsstil. Det kan være mangel på motion kombineret med overvægt, der er udslagsgivende for eksempelvis slidgigt i knæene.

Ved at føre en sund livsstil med varieret kost, motion og uden overvægt øger du dine chancer for at undgå visse gigtformer. Men ligesom med lungekræft og rygning, er der også ikkerygere, der bliver ramt af kræft. Sådan er det også med gigt, som desværre er en sygdom, man ikke kan forebygge sig ud af. Man kan dog forbedre sine chancer og ikke mindst sit udgangspunkt – ens form har nemlig også meget at sige for, hvordan/ hvor hårdt man bliver ramt.

Gigt kan også behandles med forskellige typer af mediciner, såsom glucosamin til gigt og lignende.