Til behandling af gigt findes en række forskellige lægemidler. Glucosamin er et lægemiddel, der anvendes mod gigtsmerter og som formodes at have en vis bruskgendannende egenskab. Siden 2011 har glucosamin dog ikke været tilskudsberettiget gennem den offentlige sygeforsikring, da en række forskningsresultater har været negative. Man har ikke kunnet påvise effekten af behandling af gigtpatienter med glucosamin.

Alligevel er glucosamin en stadig yderst anvendt medicin blandt gigtpatienter, da oplevelsen for rigtig mange er, at glucosaminen netop afhjælper deres smerter og andre gigtsymptomer. Der er altså ikke nogen grund til at overse glucosamin som gigtpatient, blot fordi der ikke ydes tilskud til det længere.

Forskellige typer glucosamin

Når man nævner glukosamin som en medicin, er det i virkeligheden en betegnelse, der dækker over flere varianter af samme stof. Der er både det virkende stof glucosamin, men i pilleform er der også et følgestof i form af enten sulfat (svovl) eller hydroklorid, som desuden kan stabileres med natriumklorid eller kaliumklorid, der begge er salte.

Forskning, hvor man kigger nærmere på, præcist hvilken form af glucosamin, der er anvendt i forsøget, viser, at glucosamin med hydroklorid præsterer betydeligt dårligere end glucosamin med sulfat. Problemet med tidligere forskning har således været, at man har omtalt resultaterne, som om det var selve glucosaminen, der ikke virkede. Man har altså overset betydningen af de øvrige stoffer i pillerne, som deltagerne i forsøget har fået, da man har betragtet glucosaminen som det aktive stof.

Glucosamins effekt

I forhold til slidgigt ser man, at symptomerne svinger meget fra patient til patient. Men alligevel har mange nydt godt af glucosaminens virkning, dog ikke alle. Det interessante er, at mange, trods de forskelligartede symptomer, har haft gavn af behandlingen med glucosamin. Hvad er det så, der virker?

Det, som glucosamin kan gøre, er at medvirke i brusken til at danne nye tråde af brusk (helt nede på molekylebasis). Ved at indtage glucosamin over en længere periode, kan man forestille sig, at hvor brusken bliver nedbrudt som følge af gigtsygdommen, virker glucosaminen til at der produceres nyt materiale, hvilket stabiliserer udviklingen af sygdommen.

Glucosamin med sulfat, altså glucosaminsulfat, har vist sig at være den variant af glucosamin, der har den største effekt på gigtpatienter. Tager man i betragtning, at sulfat er essentielt for dannelsen af brusk i kroppen (altså en medspiller i denne proces), giver det god mening, at sulfaten i glucosaminsulfat supplerer effekten af glucosamin, så den bliver langt større end når glucosaminen står alene.

Forbehold

Det kan lyde som om, at glucosamin er et sikkert hit i forhold til gigtpatienter. Det kan der dog ikke stilles nogen garantier for, da det fortsat er lægemiddelstyrelsens vurdering, at der mangler dokumentation for medicinens virkning. Mange læger fortæller også deres patienter, at de ikke skal forvente nogen stor forskel ved at bruge glucosamin.

Desuden er der nogle faktorer, der spiller ind på glucosaminens effekt på gigt. Det drejer sig blandt andet om overvægt, der har vist sig at sætte en stopper for glucosaminens virkning. Derfor vil overvægtige gigtpatienter opleve at have brug for en højere dosis eller at det slet ikke har en effekt.