Artiklen indeholder reklamelinks
Især hybenpulver er i de senere år kommet til at fylde meget på helsescenen. Man ved, at et kosttilskud eller lignende er kommet på mode, når det kan findes blandt Netto og Faktas spotvarer – og hybenpulver i poser har man længe kunnet finde med jævne mellemrum i disse butikker. Men hvad er fidusen med hyben? Hvorfor tilsætte hyben til sin mad?
Historien om hyben
Hyben har længe været kendt i medicinallandskabet og har været anvendt som lægeplante helt tilbage i oldtidens Grækenland. Her brugte man blandt andet hyben til at kurere hundegalskab, hvorfor man også kaldte hyben for hunderose. Senere, i Middelalderen, brugte munke hyben som en kølende plante, der også virkede til at få slimhinderne til at trække sig sammen.
I 1700-taller indførte man hyben som en dansk haveplante, der altså blev plantet i mange danske haver. Man opdagede dog, at hyben vokser meget vildt, og derfor har hyben i dag mere status som ukrudt end noget andet. Langs klitter og nær havet er hyben især et almindeligt syn – de vokser nemlig gerne i sol, blæst og tør jord.
De senere år er hyben gået fra at være noget, man laver marmelade af, til et superfood – og her er hvorfor.
Hyben virker antiinflammatorisk
Den vigtigste fordel, der er ved at indtage hyben, er deres antiinflammatoriske effekt, også kaldet en betændelseshæmmende effekt. Denne effekt kommer sig af hybens indhold af galactolipider, som er en type fedtstoffer.
Disse fedtstoffer har en hæmmende effekt på de hvide blodlegemers bevægelse mod betændelsestilstande. Når de hvide blodlegemer ikke ophober sig omkring en betændelsestilstand, dæmpes denne reaktion, og de smerter, de forbindes hermed, lindres derfor også.
Men hvad er denne effekt god for? Kender man allerede lidt til inflammation, vil man vide, at det er det, der skaber slidgigt – betændelsestilstande i udsatte led som følge af svunden muskelmasse omkring leddene. Det er altså især gigtpatienter, der kan nyde godt af hybens gavnlige virkning.
Det er dog værd at bemærke, at hidtidig forskning i hybens gavnlige virkninger ikke har givet resultater, der har været tilstrækkelige til at godkende hyben som et naturlægemiddel. Alligevel bruger mange gigtpatienter, samt andre, der er plaget af inflammatoriske lidelser, hyben som et smertelindrende supplement i kosten.
Brug hybenpulver i madlavning
Hybenpulver kan købes mange steder – det er lidt dyrt, men man behøver til gengæld ikke bruge store mængder af det, for at få den gavnlige effekt. Ud over at indeholde galactolipider, som er godt for gigtpatienter, kan vi alle sammen bruge hybens store indhold af mange forskellige vitaminer – herunder vitamin C og vitamin A, men også en række mineraler og andre vitaminer.
Hybenpulver kan bruges til at lave hybensuppe, som er en bombe af kostfibre og vitaminer, meget sundt som en sødt appetizer eller lignende.
Hybenpulver kan også bruges i brød og andet bagværk. Tilsæt et par spiseskeer af pulveret, og brug lidt mindre mel. Det store indhold af kostfibre suger nemlig en del væske til sig.
Netop på grund af indholdet af kostfibre, er hybenpulver også rigtig godt at tilsætte i smoothies og shakes, hvor kostfibrene vil suge væske og give en tykkere konsistens – men pas på med, hvor meget du bruger!