Artiklen indeholder reklamelinks

Der findes over 200 gigtsygdomme i Danmark. Heraf er slidgigt den mest udbredte gigtsygdom. Mere end 300.000 danskere er diagnosticeret med slidgigt, men det skydes, at omkring hver femte dansker mellem 45 og 55 år og omkring halvdelen af danskere over 75 år lider af slidgigt. Derfor betegnes denne gigtsygdom også som en folkesygdom.

Oplever du stivhed og smerter i leddene, at det knaser i knæene eller hoften, eller at du har besvær med at bøje fingrene og holde et fast greb, kan det være, at du lider af slidgigt. Bliv klogere på, hvad slidgigt er, og hvordan det behandles herunder.

Generelt om slidgigt

Slidgigt er en kronisk ledsygdom, hvor leddets brusk gradvist nedbrydes. Dette påvirker leddenes funktion og giver smerter, ømhed og stivhed i leddene. Oftest rammer slidgigt knæ, hofte, nakke, lænd og tommelfingre, men de øvrige led på kroppen som håndled, skulder og albue kan i sjældnere tilfælde også blive ramt af slidgigt.

Årsagerne til slidgigt kan være mange, men især tidligere skader som eksempelvis sportsskader kan være årsagen til slidgigt. I mange tilfælde ses det, at personer, som har haft et knoglebrud eller anden skade i leddene for 10-30 år siden får slidgigt i det led, hvor skaden er sket. Har du tidligere haft en ledskade, kan dette derfor være årsagen til, at du senere i livet får slidgigt.

Slidgigt er arveligt, hvilket også kan være medvirkende til, om du får slidgigt. Derudover kan overvægt, manglende fysisk aktivitet og andre gigtsygdomme også spille en rolle og have indflydelse på, hvorvidt du får slidgigt.

Symptomer på slidgigt

Har man mistanke om slidgigt, er det vigtigt at gå til lægen. En af de første symptomer på slidgigt er smerter og stivhed i kroppen. Har du derfor svært ved at komme ud af sengen om morgenen på grund at stive led, eller oplever du smerter i hofter eller knæ, når du bevæger dig, kan det være et tegn på slidgigt, og du bør gå til lægen.

Ved slidgigt kan det meget vel være, at du oplever, at du nogle dage har flere smerter end andre dage. Det kan også være, at du kun oplever smerter i leddene, når de er stive og kolde efter ikke at have været i brug i et stykke tid – eksempelvis når du sover, sidder eller står stille. Det er samtidig forskelligt fra person til person, hvor mange smerter man har, og nogle personer oplever kun få eller ingen smerter i forbindelse med slidgigt.

Hvis du har smerter, ondt i kroppen og problemer med at bevæge leddene, er det en god idé at få det undersøgt ved lægen. For selvom slidgigt er en kronisk sygdom, der ikke kan helbredes, findes der behandlinger, der kan lindre lidelsen. Med over 200 eksisterende gigtsygdomme, er det desuden ikke sikkert, at dine smerter skyldes slidgigt, og det er derfor vigtigt, at du bliver diagnosticeret hos lægen, så du kan få den rette behandling til din gigtsygdom.

Behandling af slidgigt

Hvilken behandlingsform, der er den rette for dig, bør du tale med din læge om. Oftest vil behandlingen være afhængig af, hvor mange smerter du døjer med, og hvilken form for gigtsygdom du har. Lider du af slidgigt, kan almindeligt smertestillende medicin være en hjælp. Du kan også vælge at tage Glucosamin Copyfarm, som er et håndkøbslægemiddel med glucosamin. Mange med slidgigt oplever god effekt af glucosamin, der hæmmer nedbrydningen af brusk og lindrer stivhed og smerter i leddene.

Det kan desuden være nyttigt at dyrke motion. Motion gør dine muskler stærkere, hvilket hjælper med at støtte de led, der er gigtramt. Derudover kan det være en hjælp at spise sundt og tabe sig, hvis man er overvægtig. En høj vægt betyder nemlig, at dine led skal bære på flere kilo, hvilket belaster leddene. Både vægttab og træning kan dermed være med til at forbedre din funktionsevne og give dig færre smerter.

Endelig kan du også få hjælp hos en ergo- eller fysioterapeut, der kan hjælpe dig med øvelser og eventuelle hjælpemidler.