Folkesygdomme er sygdomme, der rammer store dele af befolkningen. Sådan en sygdom er slidgigt. Slidgigt er allerede diagnosticeret hos over 300.000 danskere, og der diagnosticeres nye tilfælde af slidgigt dagligt året rundt. Slidgigt er dog ikke en sygdom, der opstår fra den ene dag til den anden – tværtimod. Slidgigt er netop en sygdom, der, som navnet antyder, opstår gennem en årrække, hvor der er blevet slidt på kroppen.

Slidgigt er således en sygdom, der efterlader fysiske spor, omend disse spor ikke kan ses på overfladen. Sygdommen er nemlig umiddelbart usynlig – indtil man kigger med et røntgenapparat, der viser sliddet på knoglerne ganske tydeligt.

Diagnosticering af slidgigt

Diagnosticering af slidgigt

Selvom man kan påvise slidgigt med en simpel omgang røntgenfotografering, så vil man sjældent blive henvist direkte til røntgen. Det skyldes, at røntgenapparatet er en forholdsvist dyr maskine, og med et begrænset antal til rådighed, vil disse ofte være booket til andre opgaver – og så er de dyre i drift.

Den billige løsning, som sundhedsvæsenet foretrækker at benytte sig af, er at udelukke andre årsager til smerter i leddene. Derfor bliver man først og fremmest sendt hjem med en recept på noget smertestillende og nogle øvelser, man kan lave. Hvis en periode med øvelser og smertestillende ikke løser problemerne, tyr man til næste mulighed.

Den næste mulighed, der er, er at tage til fysioterapeut. Fysioterapeuten vil hjælpe dig flere øvelser og sammensætte et personligt træningsprogram, som du kan følge – i forhold til at løse årsagen til smerterne, hvis denne ikke er slidgigt. Løser dette problemet, er der ikke tale om slidgigt.

Løser dette ikke problemet, vil man ty til røntgen og/ eller blodprøver. Disse kan med sikkerhed slå fast, om det er slidgigt – eller eventuelt en anden gigtform. Gigt kommer nemlig i mere end 200 former, og nogle af dem giver nogle af de samme symptomer.

Behandling af slidgigt

Behandling af slidgigt

Man kan ikke kurere slidgigt og fjerne sygdommen. Den er kronisk, og tilstanden vil forværres med alderen. Til gengæld kan man behandle symptomerne – hovedsageligt smerter – med smertestillende midler. Disse kan gøre smerterne udholdelige og gøre det muligt at passe sit normale liv.

Der findes almindelige smertestillere fra håndkøb, som fungerer til at smertestille ved slidgigt. Her tænkes på eksempelvis Ipren, som er et antiinflammatorisk smertestillende middel, som i høj grad er beregnet til gigtpatienter.

Der findes også et produkt som glucosamin, der ligeledes købes i håndkøb, men som ikke findes i almindelige supermarkeder. Mange beretter at have stort gavn af at tage glucosamin, men forskning har ikke kunnet kaste entydige beviser af sig. Derfor er behandlingen ikke officielt anbefalet, og man kan ikke få tilskud til køb af glucosamin. Det kan dog købes både på almindelige og online apoteker.

Livet med slidgigt

Livet med slidgigt

Lige som med så meget andet, kan man gøre livet lettere ved at føre en sund livsstil, som inkluderer varieret kost og daglig motion. Især med gigt er det vigtigt at dyrke lidt og let motion hver dag. Det handler ikke om at slide sig selv op i fitnesscenteret, men at tage nogle aktive valg i hverdagen. At cykle eller gå en god tur hver dag vil være et godt udgangspunkt for alle, hvis man kombinerer det med havearbejde, rengøring, trapper frem for elevatoren og lignende.

Forskning viser indtil videre, at antiinflammatorisk kost kan være medvirkende til at holde smerterne ved slidgigt og andre gigtformer i skak. Sund og varieret kost i hverdagene vil dog være et godt udgangspunkt for de fleste – i hvert fald indtil der foreligger mere konkrete resultater for undersøgelserne.